Skip to content

Carl Nielsen Dage

Carl Nielsen Dage er et samarbejde mellem Foreningen Carl Nielsen Dage, Odense Symfoniorkester, Museum Odense, Carl Nielsen Museet, Bramstrup og flere fynske musikforeninger.

Foreningen Carl Nielsen Dage blev stiftet i 2022 – 100-året for førsteudgaven af Folkehøjskolesangbogens Melodibog.

Ved festivalen udfoldes Carl Nielsens alsidige musikunivers – fra symfonien og kammerkoncerten til den danske sang og spillemandsmusikken.

Carl Nielsen Dage afvikles på skiftende fynske scener i anden weekend af maj og følges op af flere arrangementer resten af året.

Et af årets højdepunkter er Alsang på Bramstrup, hvor sopranen Inger Dam-Jensen, en af Danmarks førende lied- og operasangere, sammen med Ulrich Stærk ved klaveret, både vil optræde solo og synge for til fællessang sammen med Ryslinge Sangkor og Horne Mandskor.

Carl Nielsen Dage har til formål at dyrke arven og strømningerne efter de fire store fynske komponister: Thomas Laub, Thorvald Aagaard, Oluf Ring og Carl Nielsen – med Carl Nielsen på toppen.

Læs mere på https://www.carlnielsendage.dk/

“Mellem det folkeligt groede og det professionelt kuraterede dyrker vi Carl Nielsens alsidige musikunivers og de strømninger, der udspringer derfra – lige fra symfonien og kammerkoncerten til den danske sang og spillemandsmusikken.”

Back To Top